Jeg har arbejdet med bæredygtighed, siden jeg i 1993 startede på fuld tid i miljøorganisationen Verdens Skove. Her styrkede vi bæredygtig udnyttelse af regnskoven i Mellemamerika, så befolkningerne kan leve af skoven som skov i stedet for at fælde den for at få noget at leve af. FSC-certificering var blot en af metoderne.
Seks år i Grundfos’ afdeling for bæredygtighed gav mig virksomheders vinkel og begreber på bæredygtighed. Jeg bidrog til udviklingen af Grundfos’ bæredygtighedsstrategi og arbejdet med FNs verdensmål. Mit eget hovedområde var medarbejderprogrammet Water2Life ,som involverede at involvere alle Grundfos’ medarbejdere i 56 lande i bæredygtighed. Medarbejderne samlede bl.a. samle penge ind til at give rent vand til fattige folk i Kenya, Vietnam og Honduras. Jeg udviklede projekterne i u-landene med lokale partnere og oplysningskampagner i koncernen.
En diplomuddannelse som Sustainable Business Change Manager hos Tania Ellis gjorde mig klar til at starte op som selvstændig rådgiver.
Siden 2018 har jeg arbejdet som selvstændig rådgiver i bæredygtighed for små og mellemstore virksomheder. Det har givet mig en meget bred erfaring og et stort fagligt netværk i hele landet.
Bestyrelser og offentlige udvalg
- 2019 – : Business Djursland (Næstformand 2019-22, formand 2022-23)
- 2007 – 18: CISU – Civilsamfund i Udvikling (formand 2009-13)
- 2012 – 16: CKU – Center for Kultur og Udvikling
- 2013 – 16: Udviklingspolitisk Råd, Udenrigsministeriet
- 1998 – 01: Rådet for miljø-, freds- og stabilitetsrammen (MIFRESTA), Miljøministeriet og Udenrigsministeriet.
- 1996 – 00: Næstformand i Verdens Skove
Arbejdserfaring fra følgende lande
Kenya, Etiopien, Vietnam, Nepal, Myanmar, Filippinerne, Bolivia, Costa Rica, Panama, Nicaragua, Honduras, Brasilien, Rusland.