Hjælp til certificeringer
En certificering gør jeres arbejde med bæredygtighed synligt for kunder og leverandører, og hjælper jer til at fastholde jeres fokus.
Der findes mange certificeringsordninger. Sammen finder vi den mest relevante for jer. Jeg er selv ekspert indenfor B Corp (certificeret B leader) og Green Key familien og trækker fagfæller ind, hvis der er en anden certificeringsordning, som giver mere mening for jer.
- B Corp står for Benefit Corporation, velgørende virksomhed, og dækker 5 vigtige aspekter af bæredygtighed: Miljø, Medarbejdere, Kunder, Lokalsamfund og Ledelse. B Corp er på vej frem og betragtes som den mest dybtgående certificeringsordning for virksomheder. Her certificeres ikke blot et produkt men virksomhedens tilgang til bæredygtighed over hele linjen. En spændende certificering.
- Green Key familien certificerer hoteller, restauranter, turistvirksomheder, forlystelser, museer, zoologiske anlæg, vandlande og sportsfaciliteter, især på miljøområdet og miljøledelse, men det sociale område bliver også dækket.
Fordele ved en certificering
- I får en tydelig profil over for kunder, leverandører og andre interessenter.
- Certificeringen giver jer et grundlag og en retning til arbejdet med bæredygtighed.
- Selve processen kan give ny viden og bedre overblik over virksomhedens potentialer.